Ja, der er restriktioner vedrørende brugen og/eller transporten af HFO både i Antarktis og i nationalparkerne i Svalbard i Norge.
Antarktis
I august 2011 vedtog Den Internationale Søfartsorganisation en ændring af Den Internationale Konvention om Forebyggelse af Forurening fra Skibe (MARPOL) og indførte et nyt kapitel, som eliminerer brug og transport af tunge olier på skibe, der sejler i det antarktiske område. Bestemmelserne i MARPOL, bilag I, forordning 43 trådte i kraft den 1. august 2011. Efter en hændelse i 2014, hvor et fiskerfartøj sank i Antarktis, mens det transporterede tung grade olie i sin ballasttank, blev MARPOL, bilag I forordning 43 ændret til at forbyde “transport i bulk som last, brug som ballast eller transport og brug som brændstof” af HFO i det antarktiske område. Det betyder i sidste ende, at skibe, der sejler i Antarktis ikke må bruge HFO som brændstof eller være lastet med HFO, med undtagelse af fartøjer, der beskæftiger sig med opretholdelse af skibes sikkerhed eller deltager i en eftersøgningsindsats.
Svalbard, Norge
Der har desuden eksisteret et forbud mod HFO i størstedelen af de beskyttede områder i Svalbard i Norge siden 2007 og 2010. Især må skibe med HFO ikke sejle i Syd-Spitsbergen nationalpark, Forlandet nationalpark, Nordvest-Spitsbergen nationalpark og Nordøstlige Svalbard naturreservat. Selv om der plejede at være en undtagelse for krydstogtskibe, der besøger Magdalenefjorden og Ny-Ålesund, blev denne undtagelse ophævet i 2015.
Hvilke skibstyper bruger heavy fuel oil i Arktis?
Generelt bruger skibe, der sejler på oliebaserede brændstoffer, enten HFO eller en form for destillatbrændstof. Store kommercielle skibe, såsom fragtskibe, sejler generelt på HFO, mens mindre skibe, såsom slæbebåde og fiskefartøjer, har en tendens til at sejle på destillatbrændstoffer, såsom marin dieselolie (MDO), marin gasolie (MGO), eller endda svovldiesel med ekstra lavt svovlindhold (ULSD). [1] Men på grund af den globale svovlstandard på 0,5 %, der træder i kraft i januar 2020, kan skibe, der i øjeblikket sejler på HFO med højt svovlindhold skifte til afsvovlet HFO eller blandinger af HFO og destillerede brændstoffer, som overholder 0,5 %-standarden. Selv om HFO med lavt svovlindhold og HFO-blandinger kan være bedre med hensyn til svovloxidudledninger, kan de være lige så skadelige for havmiljøet som HFO med højt svovlindhold.
Helt konkret i Arktis var top fem-skibsklasserne, som defineret af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), efter total mængde HFO om bord (MT) i 2015 bulkskibe (247.800 MT), containerskibe (112.900 MT), olietankskibe (110.600 MT), generelle fragtskibe (76.600 MT) og fiskefartøjer (76.200 MT). [2] I den amerikanske del af Arktis var top fem-skibsklasserne efter total mængde HFO om bord i 2015 bulkskibe (42.000 MT), olietankskibe (7.700 MT), fiskefartøjer (7.400 MT), servicefartøjer (6.200 MT) og slæbebåde (3.800 MT).[3] Disse data tyder på, at fragtskibe, som har en tendens til at have større bunkerbrændstoftanke end fiskefartøjer, servicefartøjer og slæbebåde, tegner sig for den største mængde HFO-brændstof om bord på skibe i IMO-Arktis. Men det relativt store antal fiskefartøjer, der fisker i Arktis, gør også dem til en væsentlig kilde til HFO, der findes om bord på skibe. [4] [1] Bryan Comer et al, Heavy Fuel Oil Use in Arctic Shipping in 2015, (Anvendelse af heavy fuel oil i arktisk skibsfart i 2015) International Council of Clean Transportation, 1 (2016).
[2] Bryan Comer et al, Heavy Fuel Oil Use in Arctic Shipping in 2015, (Anvendelse af heavy fuel oil i arktisk skibsfart i 2015) International Council of Clean Transportation, 6 (2016). [3] Bryan Comer et al, Heavy Fuel Oil Use in Arctic Shipping in 2015, (Anvendelse af heavy fuel oil i arktisk skibsfart i 2015) International Council of Clean Transportation, 6 (2016). [4] Bryan Comer et al, Heavy Fuel Oil Use in Arctic Shipping in 2015, (Anvendelse af heavy fuel oil i arktisk skibsfart i 2015) International Council of Clean Transportation, 6 (2016).